Du er her: 
lørdag23feb2019

Nysgerrighedens dannelseskraft. Foredrag v. Simon Axø i Mårslet Sognehus

lørdag23feb2019 kl. 09:30 - 12:00

Simon Axø, forstander Testrup Højskole, i Mårslet Sognehus 23. februar kl. 9.30-12.00

Nysgerrighedens dannelseskraft.

 

Nysgerrigheden er et forunderligt berigende eksistensvilkår. Når vi er

Nysgerrige, er vi undervejs. Vi er i en begejstret bevægelse mod en viden

eller erkendelse, som vi ikke ønsker for personlig vindings skyld, men

fordi vi føler os draget mod noget, vi vil blive klogere på. Nysgerrigheden

kan ikke skabes eller bemestres, men er en beundringsbåret udforskning af

verden. Når vi er nysgerrige, er vi i bevægelse på en sjældent uselvisk

måde. Vi går spørgende til værks og forstår intuitivt, at vi ikke er

alvidende og aldrig bliver det. Det er både dannende og livsbekræftende.

 

---

Kirkens Studiedage 2019 - Folkelighed og dannelse

 

I 2019 er det 800 år siden, Dannebrog iflg. myten faldt ned fra himlen. Vort elskede danske flag er blevet et samlende symbol for alt, hvad vi forbinder med danskhed.

2019 er også året, hvor højskolebevægelsen kan fejre 175 års jubilæum. N. F. S. Grundtvig gjorde en ihærdig indsats for at vække den danske folkesjæl og blev fortaler for almuens dannelse. Hans tanker er grundstenene i hele højskolebevægelsen.

Med vinterens foredragsrække vil vi sætte tankerne om folkelighed og dannelse under lup.

Billedet er lånt fra Ugeavisen.dk