|
1. Sognegårdens lokaler er beregnet til brug for kirkens præster til konfirmandundervisning og konfirmandforældremøder samt til møder, studiekredse og lignende, som arrangeres af præsterne eller menighedsrådet.
Herudover kan lokalerne udlånes til andet folkekirkeligt arbejde og udlejes til kulturelle aktiviteter (foreninger) i det omfang, lokalerne er ledige.
Ansøgning om leje med udførlig beskrivelse af formål afleveres til kordegnen.
2. Sognegården kan ikke benyttes til sammenkomster af privat eller kommerciel art eller til arrangementer, der strider mod folkekirkens formål. Sognegården stiller ikke personale til rådighed ved udlejning til mindesammenkomster.
3. Den daglige drift forestås af sognegårdsfunktionæren og præstegårds- og sognegårdsudvalget. Dette udvalg tager stilling til de ansøgninger, som måtte ligge uden for almen praksis.
4. Møder og sammenkomster skal være afsluttet og lokalerne forladt senest kl. 24. Såfremt der ved et møde skal arrangeres særlig opstilling af borde og stole, må arrangøren selv sørge for det og sikre, at møblerne ved mødets afslutning placeres i henhold til opstilling, der er skitseret på opslagstavlen, med mindre andet er aftalt.
Den ansvarlige for mødet skal være til stede i sognegården under hele arrangementet og er ansvarlig for, at ordensreglerne overholdes.
5. Normalt kan sognegården ikke bestilles til en fast turnusordning, som ikke er arrangeret
af menighedsrådet eller af kirkens præster. Normalt kan sognegården tidligst reserveres 6
måneder frem.
Menighedsrådet forbeholder sig ret til at ændre indgåede aftaler om lejemål med
mindst 3 måneders varsel.
6. Sognegården må max. udlejes til 110 personer.
7. Tobaksrygning er ikke tilladt inden døre i sognegården.
8. Prisen for leje af sognegården fastsættes af menighedsrådet.
Prisen er fastsat til 500 kr. pr. 1.5.2009.
Ovenstående retningslinier er vedtaget den 12. februar 1992 og revideret den 1.3.2010.
Menighedsrådet i Tranbjerg sogn |