Praktiske oplysninger om konfirmation

 

1) Varighed.

Konfirmationen varer ca. en time og et kvarter, men man skal regne med, der går nogen tid, inden man er hjemme på grund af fotografering, lykønskninger m.m.

 

2) Hvor mange kan vi have med?

Ja, desværre er kirken for lille den dag. Klassens størrelse er afgørende. Hver konfirmand får en bænk reserveret. Konfirmanderne sidder selv på stole ud for deres bænk. På den reserverede bænk kan der sidde ca. 5 voksne. Derudover kan hver konfirmand have nogle få ekstra med. Disse ekstra kommer til at sidde på de pladser, der er tilovers.

Vi beklager meget, der ikke er mere plads i kirken, men når det nu er sådan, er det godt at få det at vide i god tid og indstille sig derpå.

 

3) Påklædning.

Reklamerne har travlt i denne tid med at fortælle, ”hvordan årets konfirmand skal se ud.” Det skal reklamen nu ikke bestemme! Det bestemmer I selv. Der er ingen regler fra vores side. Vi plejer at anbefale, at man køber noget, man kan få glæde af bagefter.

 

4) Fotografering og video.

Af flere grunde er det ikke tilladt at fotografere og optage video inde i kirken under konfirmationen. Dette beder vi jer og jeres familier respektere venligst, men bestemt. Alt dette foregår bagefter, hvor der er mulighed for at tage fotos og video både ude og inde i kirken.

Fotograf Kirsten Adler kommer og fotograferer hele holdet. Det foregår i sognegården lige inden konfirmationen. Man kan så gå ind på hendes hjemmeside og se dette foto, før man evt. vil købe det. Betaling foregår over internettet.

Hendes tlf.nr. er 30293960 – mailadressen er adlerfotografi@stofanet.dk  Hun kommer over på skolen med oplysningssedler til hver konfirmand.

 

5) Kørestole i kirken.  

Hvis der er bedsteforældre eller familie i kørestole til konfirmationerne, vil vi gerne vide det i god tid af hensyn til pladsen, så vi kan finde den bedste løsning.

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                          Tranbjerg Kirke, Kirketorvet 2, 8310 Tranbjerg J