Forældremøde

Tiden for årets konfirmationer nærmer sig. Derfor minder jeg om forældrenes informationsmøde onsdag d. 28. marts kl. 19.00 i kirken og sognegården. På mødet bliver der mulighed for at høre om konfirmationsforberedelsen og at få svar på de sidste spørgsmål vedr. konfirmationerne. De vigtigste oplysninger får I her:

 

Konfirmationens varighed: Konfirmationsgudstjenesten varer ca. 1 time og 15 min.. Herefter må man være forberedt på, at der vil gå lidt tid med lykønskninger osv.

 

Hvor mange gæster? Tranbjerg Kirke er lille! Derfor er vi nødt til at ”rationere” pladserne efter hvor store klasserne er.

 

4.5. kl. 9.00                         7. A.                                    Antal gæster: 6 + konfirmanden

4.5. kl. 11.00                       7. B.                                     Antal gæster: 6 + konfirmanden

 

Hver konfirmand får en bænk med plads til fem voksne reserveret. Konfirmanderne sidder selv på en stol ud for den reserverede bænk. De øvrige gæster fordeler sig på pladserne bagest i kirken.

 

Fotografering og video: Af mange grunde er det ikke tilladt at fotografere og videofilme i kirken under konfirmationsgudstjenesten. Det bedes I og jeres gæster respektere. Efter konfirmationsgudstjenesten stiller konfirmanderne op i kirken, og der bliver rig mulighed for at tage billeder og filme.

Kirken har bestilt fotograf til både gruppebilleder og portrætbilleder af alle. Billederne tages i sognegården før konfirmationen. Fotografens gruppebillede kan efterfølgende gratis hentes på hjemmesiden som STRAX-DOWNLOAD.

Portrætbillederne kan ligeledes ses og evt. købes på www.efoto.dk En seddel fra fotografen uddeles til konfirmanderne.

 

 

Kørestole: Er der blandt jeres gæster kørestolsbrugere, vil vi gerne vide det i god tid af hensyn til pladsfordelingen.

 

 

Mange venlige hilsener

Anja Stokholm

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                          Tranbjerg Kirke, Kirketorvet 2, 8310 Tranbjerg J